Som udgangspunkt er det Byrådets holdning at acceptere ændringer i naturområderne, der styrker naturværdien og landskabsoplevelsen. Et vigtigt middel i naturbeskyttelsen er at sikre, at de økologiske forbindelser opretholdes og udbygges, så dyr og planter har gode muligheder for spredning. Dette gælder både overordnet ved hjælp af en sammenbinding af de større naturområder og i mindre skala i kulturlandskabet, hvor de små levesteder i form af vandhuller, markveje, grøfter osv. bør bevares som trædesten og færdselsårer.
Byrådet ønsker en styrkelse af arbejdet med det bynære landskab og en bedre sikring af de grønne kiler i byerne. Det er her, en stor del af befolkningen får deres naturoplevelser i hverdagen. Kommunens naturværdier og kulturlandskaber skal formidles, så befolkningen får en forståelse for variation og særpræg i naturgrundlaget og sammenhængene med de kulturmæssige påvirkninger. Den geologiske og landskabelige hovedstruktur bør formidles, så den giver udbytte for forskning og undervisning. Befolkningens adgang til naturoplevelser har høj prioritet, men den må ikke få negative konsekvenser for værdifulde naturområder.
Byrådet vil arbejde for, at den indsats, der hidtil er gjort for at sikre fortidsminder og historiske monumenter, suppleres med sikring af kulturhistoriske spor og sammenhænge, så mangfoldigheden af vor fælles historie bevares for vore efterkommere. Byrådet mener, at indsatsen må bygge på principperne om, at bevaring og benyttelse går hånd i hånd og på en bred lokal forståelse og medvirken.
Desuden finder Byrådet, at kirkernes betydning som kulturhistoriske monumenter i landskabet skal fastholdes. En række landsbykirker hører til de ældste, bevarede bygninger i kommunen, og i det åbne land har forandringerne af såvel kirkebygninger som omgivelser ofte været ubetydelige sammenlignet med udviklingen i byerne. Landsbykirkerne repræsenterer for såvel befolkningen som turisterne en lang og levende tradition. De nyere kirkebygninger i tidstypiske stilarter er en del af denne tradition. De har ofte en spændende tilblivelseshistorie og fortæller om udviklingen i befolkningens bosætning og erhverv.
Kystlandskabet er en begrænset og meget efterspurgt ressource og skal planlægges ud fra denne forudsætning. Derfor vil Byrådet lægge vægt på en vurdering af, hvordan et anlæg, et byudviklingsområde, et ferie- og fritidsanlæg eller et større teknisk anlæg påvirker det samlede kystlandskab.
Også aktiviteter på strandene, på kysten eller i de kystnære dele af søterritoriet i form af turistaktiviteter, kystbeskyttelsesanlæg eller havvindmøller kan påvirke kystlandskabet i markant grad. Byrådet finder, at sådanne aktiviteter bør ses i sammenhæng med de hensyn til beskyttelse og benyttelse, som Byrådet i øvrigt varetager.
Det åbne land
Det åbne land udgør livsgrundlaget for jordbrugserhvervet. Samtidig skal det give plads til store anlæg som veje, råstofgravning, skovrejsning og sikring af friluftsinteresserne. Hensynet til natur og landskab, væsentlige kulturmiljøer samt vandressourcer skal ligeledes prioriteres højt. Endelig har det åbne land væsentlig betydning som ramme om et aktivt friluftsliv, der kan fremme befolkningens sundhed og livskvalitet.
I det åbne land foregår omsætning af en lang række stoffer og forurening fra den menneskelige aktivitet, som påvirker det naturlige kredsløb. Det er i dag klart, at de fleste aktiviteter medfører konsekvenser for grundvand, vandløb, søer og de sårbare naturområder. Det er vigtigt, at beskytte de levesteder for det naturlige dyre- og planteliv, som findes i det åbne land.
Det åbne land er opdelt i følgende generelle områdetyper:
Særligt værdifulde områder:
- Særligt værdifulde jordbrugsområder
- Særligt værdifulde naturområder
Andre områder:
- Jordbrugsområder
- Naturområder
I de "særligt værdifulde" områder skal interesser af større betydning for henholdsvis landbrug og natur varetages. Det er områder, hvor disse interesser er særligt tungtvejende. Det betyder, at der inden for de særligt værdifulde områder ikke må inddrages arealer til byudvikling og tekniske anlæg eller på anden måde foretages dispositioner, der hindrer eller begrænser varetagelsen af den angivne hovedinteresse.
"Andre områder" er udpeget som jordbrugsområder og naturområder. I disse områder skal alle sektorinteresserne i det åbne land kunne tilgodeses med respekt for hovedprincippet om flersidig arealanvendelse. Det betyder, at interesserne kan afvejes, blot det ikke medfører en nedprioritering af den væsentligste interesse – jordbrug eller natur. Sektorinteresserne skal så vidt muligt kunne eksistere sammen. Det er ofte muligt at finde sådanne løsninger i det åbne land.
Særligt skal det sikres, at større indgreb i det åbne land f.eks. i form af tekniske anlæg undgås i værdifulde naturområder, i større uforstyrrede landskaber, i de særligt værdifulde landskaber, de geologiske beskyttelses- og interesseområder samt i bevaringsværdige kulturlandskaber. I robuste landskaber kan der efter konkret vurdering placeres forskellige tekniske anlæg, der tilpasses de landskabelige forhold og hensynet til naturinteresser som biologisk spredning.
Kulturlandskabet
Kulturlandskabet fortæller om samfundets udvikling. Det rummer vidnesbyrd om tidligere generationers præstationer og levevilkår og er dermed en del af befolkningens identitet, som skal formidles til både kommunens egne borgere og gæster.
Der skal søges løsninger, hvor der kan ske en flersidig arealanvendelse, hvor interesserne afvejes, så de så vidt muligt kan eksistere sammen. Hvor interesser ikke kan forenes, lægges der vægt på beskyttelse af de særligt værdifulde områder, der er udpeget, samt de internationale forpligtelser.
Landskabets variation og karakteristiske træk skal bevares og skal om fornødent kunne genoprettes. Der skal lægges vægt på de særlige landskabstyper, vi har i kommunen, som ishavslandskaber, rimmer-dobber og hævet havbund, klit- og andre kystlandskaber samt ådale. Landskabet skal afspejle oprindelighed og ægthed. Overgangen mellem forskellige større landskabelige helheder har stor interesse, fordi disse landskabselementer ofte er de mest særprægede og giver forståelse og oplevelse af landskabets egenart og variation.
Skovrejsning
Kommunen vil fortsat sikre tilstrækkelige skovrejsningsarealer til at medvirke til en langsigtet opfyldelse af det statslige mål om et fordoblet skovareal.
I forbindelse med skovrejsningområderne er kommunen opdelt i:
- skovrejsningsområder
- områder hvor skovrejsning er uønsket
- øvrige områder
Der er primært udpeget skovrejsningsområder af hensyn til grundvandsbeskyttelsen, for at fremme friluftsinteresserne samt for at sikre økologiske forbindelser.
Inden for skovrejsningsområderne og de øvrige områder, hvor skovrejsning er mulig, findes der små naturarealer, fortidsminder og andre beskyttede landskabselementer. Ved tilplantning skal hensynet til disse varetages. Dvs. at skovrejsning og tilplantning bør undgås, hvis det udgør et problem i områder med værdifulde kulturmiljøer og kirkeomgivelser.
Kystområdet
Kystnærhedszonen omfatter landzone og sommerhusområder indtil 3 km fra kystlinien samt de kystnære dele af byzonerne, der ligger ud til kysterne eller indgår i et samspil med kystlandskabet.
Kystnærhedszonen opdeles i områder, der skal friholdes for bebyggelse og anlæg samt områder, hvor der efter forudgående planlægning kan ske yderligere byudvikling, etableres ferie- og fritidsanlæg, tekniske anlæg m.v.
Sektorplaner
Der udarbejdet følgende sektorplaner, hvor der er foretaget en kortlægning af de enkelte interesser og lavet en redegørelse for, hvordan de enkelte områder skal varetages:
De nævnte sektorplaner fungerer som baggrundsmateriale for en del af denne kommuneplans retningslinier. |
